Beskrivelse
Talbrikker med positionsringe
Her får du skønne talbrikker med tallene fra 0 – 109 i to forskellige farveudgaver. Hver brik har en diameter på 5 cm, som er en rigtig god størrelse til den taktile leg eller læring på bord eller gulv. Talbrikkerne kan bruges til rigtig mange ting og emner i arbejdet med den grundlæggende talforståelse. Så når de først er printet og lavet, så er det blot at tage dem frem igen og igen, næste gang der er brug for dem.
På talbrikken med det farvede tal er der tre farvede positionsringe. De viser tallets pladsværdier/positioner; enere, tiere og hundreder. Positionsringenes farver matcher cifrenes farver i tallet. Det giver et flot, farverigt og visuelt overblik over talrækken og talsystemets struktur.
Den anden farveudgave er et sort tal på en farvet baggrund. På denne talbrik viser baggrundsfarven kun pladsværdien/positionen for enerne.
Hvis man ønsker det, kan de to farveudgaver sættes sammen til én talbrik med et farveudtryk på, hver sin side af brikken.
Materialet indeholder en PDF-fil på 25 sider (incl. forside, vejledning og kolofon) og er udviklet på baggrund af FarveMatematikkens metode.