Beskrivelse
Hvordan navigerer man rundt på og regner man med en taltavle?
Her finder du tre ens taltavler med tallene 1-120 i tre forskellige farveudgaver; en taltavle med tal på farvede baggrunde, en taltavle hvor selve tallene er farvede og en taltavle i sort/hvid. De tre udgaver supplerer hinanden godt i arbejdet med talforståelsen. Farverne giver en visuel støtte til nemmere at overskue tallene og deres pladsværdi (enere, tiere og hundreder).
Disse taltavler tæller opad, hvor 1 findes i nederste venstre hjørne. En violet slange titter frem som tallet 0, for at give et bedre overblik over taltavlens opbygning og tallenes start.
Materialet indeholder en PDF-fil på 5 sider (incl. forside og kolofon) og er udviklet på baggrund af FarveMatematikkens metode.